Retur til oversigt

Vi har fået en besked, der gjorde os både stolte, glade og en anelse nysgerrige.

Peter Lieps Hus er nemlig nomineret til Årets Ret i kategorien Smørrebrød.

Hvilket smørrebrød det præcist er, ved vi endnu ikke.

Men hvis du spørger os, kunne det lige så godt være dem alle sammen 😉

For smørrebrød er ikke bare én ting hos os. Det er håndværk, råvarer, sæson og respekt for traditionen – løftet med den finesse og smag, som Dyrehaven og vores køkken er kendt for. Fra klassikerne, der skal smage, som man håber, de gør, til de små justeringer og detaljer, der gør, at man husker dem lidt længere.

At blive nomineret til Årets Ret er en stor anerkendelse af hele holdet bag – både i køkkenet og på gulvet – og af den kærlighed, vi hver dag lægger i det, vi serverer.

Over de kommende uger deler arrangørerne selv mere om konkurrencen, og vi glæder os til at følge med. Indtil da siger vi bare tak for nomineringen – og tak til alle jer, der spiser med, vender tilbage og holder smørrebrødet levende.

Vi ses ved frokostbordet i Dyrehaven.